Hvem kender billedet?

Der er modtaget nogle billeder, hvor afsenderen efterlyser informationer.
Hvis der er personer, som ligger inde med oplysninger til disse, modtager "redaktøren" dem gerne for at videresende til rette person.

Mange tak!

(Klik på billedet for at se det i oprindelig størrelse)

Hvem har oplysninger om tingene herunder?

  1. Ægteparret Jensen med gæster.

    Anders Jensen (kaldet Prøjs/Preus) og hans kone Severine. Billedet er sandsynligvis taget i Veggerslev gamle skole (Grenåvej 43) og før 1920, som var året hvor Severine døde.
    Ved siden af Severine er deres yngste datter Jensine (kaldet Sine), som blev gift med Karl Kristensen (Greve). De boede i huset, som nu har adressen Kløvhøjvej 18.
    Men hvem er de andre på billedet?
    En datter Ane Marie (død 1949) var gift med Søren Sørensen (kaldet Mogensen) og boede på Veggerslev Mark. En af deres sønner var Edvard Sørensen, der senere kom til at køre lillebil.
    Datteren Andrea var gift med skomager Rasmus Simonsen, de boede i og omkring Veggerslev. Han døde 1938 og hun 1944. Sine sidste år boede hun til leje hos gartner Krog i Veggerslev Kær (Veggerslev Kærvej 9).
    Sønnen Niels Jensen, der var gift med Martine, havde et statshusmandsbrug i Kristiansminde. Han døde 1917, hvorefter Martine og datteren Agnes (født 1910) flyttede sammen med en søster til et gammelt hus på Veggerslev Mark ejet af Karl Mols. Senere flyttede Martine ind i Veggerslev gamle skole, hvor hendes svigerforældre havde boet tidligere.
    Endnu en af Anders og Severines sønner rejste til Århus, hvorimod to andre immigrerede til USA omkring 1901-02.